onsdag den 18. februar 2015

Hærvejen, forberedelsen

Er så små ved at forberede min tur på Hærvejen her til foråret. Glæder mig rigtig meget, da jeg aldrig før har gået på den. Har i virkeligheden en helt uge til rådighed, men regner med at bruge ca. 4-5 dage i den friske luft. Har gjort mig en masse tanker om hvilket stykke jeg skulle tage af den, men har nok bestemt mig for at starte i Hirtals og så vandre sydover.

Om det så egentlig ER Hærvejen er et godt spørgsmål, det kommet nok mest an på hvem du spørger. Nogle mener at Hærvejen starter i Viborg og går syd på. Jeg betragter nu stykket nord på, som lige så "ægte". 

Jeg skal gå turen sammen med en kammerat, og vi er begge i fornuftig gå-form og satser på at kunne nå 20-25km om dagen. Det betyder naturligvis at vi langt fra når hele ruten, hvilken nu absolut heller ikke var planen. Tanken for mit vedkommende er at tage den løbende, henover de næste par år, så jeg tilsidst har gået hele stykket Hirtals til grænsen. Senere kan man måske supplerer med stykket fra Frederikshavn og ned til der hvor de 2 ruter fletter sammen eller deler sig, afhængig hvor man kommer fra :)'



Jeg vil pakke så let som det kan lade sig gøre med det grej jeg har. Må jo nok krybe til bekendelse, at jeg bevæger mig nærmere mod UltraLight Hiking, men det er en proces, stille og roligt...

Pakkelisten ser på nuværende tidspunkt sådan ud

- Nordisk Telemark 1 telt (839g komplet med pløkke mv.)
- Comulus X-lite m/zip sovepose (415g) 
- Exped SynMat 7M liggeunderlag (876g - tungt men komfortabelt)
- Gossamer Gear Gorilla 46L rygsæk (737g)
- Esbit mug m/låg (118g)
- Optimus Crux brænder (107g)
- Esbit titanium long spoon (12g)
- Foldekop (24g)
- Foldeflaske til vand 600+900ml (52g)
- Ligher (20g)
- Leatherman multitool (241g)
- 1 pakke vådservietter (311g)
- Siddehynde (22g)
- Pandelampe (27g)
- Microfiber håndklæde (118g)
- Toilettaske (285g)
- Goodiebag* (138g) 

Det giver altså en basisvægt på 4.609g
- vejet på min egen vægt og passer ikke nødvendigvis 100% med producenternes opgivelser

* Se hvad den indeholder her

Dertil kommer der naturligvis det tøj jeg skal have på og med, det er ikke afklaret endnu, kommer jo meget an på vejrudsigten de pågældende dage :) og naturligvis mad, ved heller ikke endnu hvad, men det bliver helt sikkert pulvermad til de fleste måltider...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar