onsdag den 4. marts 2015

Gossamer Gear Gorilla UL backpack

Så kom min nye rygsæk endelig hjem… Har længe gået og kigget, overvejet og vurderet hvilken UL (UltraLight) rygsæk jeg skulle have. Der er jo mange muligheder, og markedet er faktisk større end jeg først lige havde troet. Desværre er markedet her i Danmark ikke så stort for UL grej, der er mig bekendt ikke andre end Niels fra backpackinglight.dk der sælger UL gear her i DK..?

Det gør det dermed også svært at gå ned i en butik og prøve sig frem, derfor blev det i sidste ende et sats fra min side. Havde naturligvis kigget på udvalget herhjemme, men synes ikke at kunne finde lige det jeg ønskede. Kiggede på enkelte Deuter modeller, men var alt for tunge, Ospay Exos var også en kandidat samt HMG's Windrider. Det endte med Gossamer Gear's model Gorilla, bestilt fra backpackinglight.co.uk

GG Gorilla er en 46L rygsæk i størrelse M, 39 liter i hovedrummet og 7 liter fordelt på de 2 sidelommer og den store meshlomme foran. Jeg har så ydermere tilvalgt holftebælte hvor der er 2 mindre sidelommer, til ex. snacks, kamera eller lign. Er ikke klar over liter-kapaciteten på dem. Vægten ligger på 737g inkl. holftebælte, alu-ramme og sidde/ryg-hynde.

Sidstnævnte var faktisk én af grundene til mit valg faldt på GG Gorilla, muligheden for "komfort" mellem selve tasken og min ryg. På Gorilla er det muligt at tage den ud, og evt bruge sit liggeunderlag i stedet (som man jo alligevel har med) og dermed sparer de yderligere 51g som ryg-hynden vejer :)

Rygsæken er konstrueret til at bære en samlet vægt på omkring 15 kg hvilket normalt ikke er ret meget, men i UL verden er det en del. Min personlige basisvægt ligger i øjeblikket på knap 4,7 kg

Glæder mig virkelig til at komme ud og vandre med den, opfølgning kommer senere :)

Tasken pakket med gear og mad til 3 dage

4 kommentarer:

  1. Du er nød til at droppe, den der ring mærke ting, det er UL det her! :-)

    Tillykke, glæder mig til at høre mere om brugen. Ps. Kom med på tur her d. 27? Eller i maj? Kig på min fb side.

    SvarSlet
  2. Haha ja, jeg ved det, men det er mit termometer, og synes det er "nice to know" når man er afsted :) Har godt set dine ture, men skal lige have det hele til at gå op i en højere enhed med familien :)

    SvarSlet
  3. Det kunne være hyggeligt at mødes. Jeg overvejer et dansk UL meet-up til efteråret, kunne være sjovt.

    SvarSlet
  4. Kan se dine ture ligger nooooget langt fra mig (Randers) og er i en travl periode, så har ikke mulighed for fridage..:( Men synes et UL møde vil være rigtig godt! Jeg er umiddelbart frisk :)

    SvarSlet