tirsdag den 25. november 2014

Anmeldelse: Optimus Crux Terra Weekend HE

Jeg søgte et alternativ til mit Trangia 27-4, det skulle bruges til solo-ture og ture hvor maden udelukkende ville bestå af pulvermad og kaffe. Jeg kiggede en del på Jetboil med synes alligevel man var lidt for begrænset i dens brug, med mindre man købte ekstraudstyr. Youtube blev flittig brugt til at se diverse tests mv.

Faldt så over Optimus Crux sættet… Indeholder Crux foldbar brænder på 88g, pande/låg og gryde til 0,8L hvor en 200g gasflaske lige passede ned i, super smart, kompakt og relativ let, 275g uden gas, hvor min Trangia lå i knap 900g plus sprit eller gas, dvs Crux sættet ligger på ca. 1/3 af vægten uden brændstof, som man jo skal have med uanset hvad. Prisen var absolut heller ikke afskrækkende, lige omkring kr. 700,-

Et stemningsbillede fra sidste gang Crux'en var med i skoven.



Fordele og ulæmper
Jeg har nu brugt det en del i løbet af det sidste halve år, og jeg er som udgangspunkt tilfreds med produktet. Det er nemt at bruge, og koger (under normale vejrforhold) 500ml vand på ca. 2 minutter med låg, så den er stortset lige så hurtig som jetboil. Den fylder ikke meget i rygsækken og har nogle gode funktioner, bl.a. måleenheder på indersiden af gryden, en lille hældetud til når du skal ramme koppen med instant-kaffe, gode foldehåndtag og en super smart neopren “taske” til brænderen, der kan sættes fast omkring gasdåsen, så brænderen ligger i det hulrum der er i bunden af gasdåsen.

Der er desværre også et par ulæmper, bl.a. er hverken gryde eller pande teflon (anti stick) behandlet, så man skal være OBS når man laver andet end at koge vand. Jeg har flere gange varmet suppe i gryden uden problemer, men man skal være over det! En anden ulæmpe er brænderen, forstået på den måde, at jeg synes den er meget svær at have til at kører på helt lav blus, den går nemt ud, og man kan ikke bare lige justerer den på trods at den kan drejes meget, oplever lidt at den går sådan: 10%..60%.........80%...............100%



Jeg har et par gange forsøgt at lave spejlæg i panden, men som i kan se, indtil videre uden held, er dog sikker på det kan lade sig gøre, med lidt mere tålmodighed :)

Konklusion
Et rigtig fint og tilfredsstillende produkt, til en fornuftig pris. Hvis du primært skal koge vand til kaffe eller pulvermad er den fantastisk, lynhurtig og nemt at hælde fra. Som beskrevet ovenfor KAN den også bruges til andet, men dog noget begrænset. Den er relativ let og fylder ikke meget i rygsækken.

En overall vurdering må være 4/5

1 kommentar:

  1. Jeg bruger også dette sæt, dog med en MSR Pocket Rocket brænder istedet. Pocket Rocket kan klart anbefales, den kan skrues HELT ned, uden problemer!
    Den fylder desværre lidt mere, så jeg pakker den for sig selv.
    /Rasmus

    SvarSlet