mandag den 26. oktober 2015

Bohusleden, oktober 2015

Det var blevet tid til den "årlige" weekend på Bohusleden, vi er en mindre gruppe der er vendt tilbage til Bohusleden de sidste par år for at tage et par etaper og i år var ingen undtagelse. Torsdag aften fik min kæreste og jeg pakket, telt, hængekøje, soveposer og det hele så taskerne stod klar til fredag morgen.

Vækkeuret ringede kl 04.30 og de andre kom her forbi kl 05.00, da de kom fik vi pakket bilen og kørte mod Frederikshavn til kl 8-færgen. Vi ankom til Frederikshavn i god tid, så vi kunne starte stille og roligt med et smurt rundstykke og en basse :)

Vi trillede ombord på færgen og vi kunne nu se frem til 3,5 times afslapning. Nogle tog sig en ekstra lur, andre drikkede kaffe og gik i taxfree.



Sidste år gik vi etape 3, 4 og 5, så i år startede vi naturligvis ved etape 6. Vi kørte af færgen og op til den lille by Gunnilse der ligger lidt udenfor Göteborg, her var der gode busforbindelser til, når vi søndag skulle tilbage til bilen.



Vi startede i civilisation, men der gik heldigvis ikke længe for vi var i den skønne svenske natur, med gran-skove, store søer og klipper, fantastisk. Vi fik os en lille snack og et kort hvil med denne udsigt, hvorefter vi vandrede videre, højre om søen hvor sporet gik HELT nede langs kanten.



Jeg havde min Gossamer Gear Gorilla rygsæk med, 36L i hovedrummet og yderligere 10L til sammen i de to sidelommer og den store mesh-lomme foran. Den passede perfekt i størrelsen til en forlænget weekend. Temperaturene lå på ca. 8-10 grader om natten, så det passede perfekt til min Cumulus X-lite sovepose.



Der er den smukkeste natur i Sverige, udsigt over søer, høje klipper og gode stier at vandre på.



Et gruppe billede skal man have, jeg kom dog ikke selv med. Fra højre; Pia, Karsten, Mie og Hans.



Lige der, midt i træroden voksede den finste fluesvamp :)



Stinerne skifter meget på Bohusleden, lige fra helt smalle spor, til brede grusveje og i visse tilfælde går man også gennem små villakvarterer.







Vi var alle glade for vi havde Goretex støvler på ;) Det havde tilsyneladende regnet et del inden vi kom. Vi var i øvrigt super heldige med vejret, perfekte dags-temperature, lige omkring de 10-15 grader og ingen regn.



Føste overnatning fik vi desværre ikke timet helt så godt som vi troede, jeg troede det var en fordel at campe ved start/slut af etaperne, det var dog ikke tilfældet, da det er forbundet med en del civilisation. Det betød at vi den første nat overnattede 30 meter fra en kirkegård og måtte falde i søvn til et par af Göteborgs unge, der holdt fest på kirkegårdens p-plads :( Natten gik dog fint og alle sov trygt og godt i de 3 telte og 2 køjer.



Efter morgenmad og KAFFE, gik turen videre på 7. etape som vi havde halvanden dag til. Det ville passe med at vi endte ved en større vej og lidt bebyggelse ved ca middagstid om søndagen, så vi gerne skulle kunne fange noget offentligt transport mod Göteborg, så vi efterfølgende kunne komme tilbage til bilen, der holdte i Gunnilse, ca 15 km nord for Göteborg. Det skulle så senere vise sig at være en del lettere sagt end gjort, men det kommer vi tilbage til :)



Den næste camp vi fandt var meget bedre, vi lå helt ned til denne smukke sø, helt stille og fredeligt. Teltene blev stået op, køjerne hængt hvor de skulle og så blev der fundet brænde, så vi kunne nyde lidt stenalder tv ved den anlagte bålplads.



Dag 3 (søndag) var desværre dagen hvor vi skulle hjem igen, jeg kunne nemt at taget et par etaper mere, men tiden var desværre ikke til det og vi skulle hjem og på arbejde imorgen, øv! Vi skulle ikke så langt idag, ca 5-6 km, før vi mødte civilisationen igen og vi forhåbentlig skulle kunne komme med en bus tilbage til Göteborg.



Elsker de Svenkse skove i denne tid, behageligt klima og INGEN myg..hehe



Et lille formiddagshvil efter lidt kuperet terren.











For enden af etape 7 regnede vi med at vi kunne finde et bus der gik tilbage til Göteborg, det kunne vi egentlig også, men den kørte desværre kun i hverdage :( Så Pia og jeg måtte tomle den til den nærmeste "større" by ca 6 km derfra, vi blev heldigvis hurtig samlet op af en fink ung mand, der kørte os til nærmeste by, der erfarrede vi så at den næste bus først gik om ca 2,5 time. Han kørte os videre til næste by hvor der var en decideret busstation. Har fangede vi endelig en bus til Göteborg, da vi ankom stod vi af og hovedstationen (troede vi) og tænkte "Ja, hvad så nu" jeg fik googlet mig frem til at vi skulle med "blå express" som skulle gå fra hovedstationen om 3 min... Vi kunne så ikke finde skiltet med "blå express" vi måtte spørge og fandt ud af vi var ca 200 meter fra hovedstationen, vi løb...og vi nåede bussen... Da vi havde kørt lidt i bussen sagde Pia "synes altså den kører meget syd på ifht den retning vi skal" -så havde vi godt nok taget den rigtige bus, men i den forkerte retning :( Vi hoppede af og fangede heldigvis hurtigt bussen den anden vej. Vi kom op til bilen og skulle kører over og hente de andre. Inden vi kom tilbage til resten af holdet var der gået 3,5 time.

Vi kørte tilbage til Göteborg og håbede på vi kunne nå en time i Naturkompagniet -en kæmpe outdoor butik i centrum, de havde desværre lukket :( Så tiden inden vi skulle med færgen blev i stedet nydt på Vapinano med en god gang aftensmad.

Alt i alt, endnu en dejlig tur på Bohusleden, og næste tur er allerede noteret i kalenderen, samme tid, samme sted :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar