mandag den 13. juli 2015

Gendarmstien, Gråsten - Sønderborg

Jeg havde for lang tid siden aftalt med min far og min onkel at vi skulle gå Gendarmstien, for de der ikke kender den er det et stykke historie med rødder tilbage til WW2. Ruten strækker sig fra Padborg langs kysten til Gråsten/Egersund og videre til Sønderborg for så tilsidst at ende i Høruphav, du kan evt læse mere om Gendarmstien her…

Vi havde desværre ikke ferie endnu, så vi måtte nøjes med at gå lørdag og søndag. Hverken min far eller onkel er erfarende vandrerer og er ikke vandt til at gå med rygsæk, så jeg lavede bevist ruten noget kortere end hvis jeg selv havde været afsted. Men det er nu også helt fint, det er jo ikke distancen der er vigtig, men selve oplevelsen :)

Stien går det meste af tiden helt nede ved vandet, her ses Rendbjerg havn


Vi bestemte os for at starte i Gråsten/Egersund, så passede det med ca. 21-23 km lørdag og så de resterende 15-16 km om søndagen til vi nåede Sønderborg hvor der var busforbindelser tilbage til Gråsten hvor vi parkerede.

Ruten er super godt skiltet, man kan det meste af tiden se "det næste skilt" så vi behøvede faktisk ikke kort :)


Klokken 06.00 lørdag morgen ringede vækkeuret, jeg havde ikke fået pakket endnu da jeg havde været til grillaften om fredagen og kom ret sent hjem… Jeg fik pakket og klokken 06.50 blev jeg hentet og vi kørte mod Gråsten. Vi kunne parkere lige ved havnen i Egersund hvor stien går forbi, så det kunne ikke være nemmere.



Rygsækkede på og så afsted…Da vi havde gået knap 2 timer blev vi enige om at vi godt kunne drikke en kop kaffe, fandt en bænk og frem med den lille 27'er og instantkaffe :)



Naturen var fantastisk og vejret artede sig perfekt, let vind og lunt men ikke nogen bagende sol, hvilket ikke er det aller fedeste når man vandre og har 20 km foran sig.

Jeg havde mit ultralight setup med, og rygsækken vejede lige omkring de 7 kg inkl 1,5L vand og gas. De 2 "gamle" havde lånt sig til grej rundt omkring, ved venner og bekendte samt min TT Pathfinder rygsæk og mit Helsport Romsdalshorn telt, så deres rygsække være noget tungere end min, så vi skiftes naturligvis til at bære de to tunge rygsække.



Stien gik som sagt meget tæt på kysten 85% af tiden, faktisk også nogle gange I vandet :) Og den her passage kunne så heller ikke klares med 100% tørre sko, men det var pyt, vandet stod lidt højere end normalt, og skoene tørrede hurtigt.



Flere steder gik vi også længere stræk på stranden med store sten, det kunne mærkes i muskulaturen i fødderne, så vi fandt en god sten og holdte et lille hvil med en snack eller to.



Ved 17 tiden nærmede vi os lejerpladsen, vi havde udset os en teltplads i Kobbelskoven et par km syd for Broager Strand Camping, status var 23 tilbagelagte km og knap 40.000 skridt (havde mit Garmin Fenix3 ur på). Utrolig smuk skov, med flotte og hyggelige stier og skønt lysindfald.




Teltpladsen lå med udsigt udover bugten, skønt. Vi fik pakket ud og sat teltene op, naturligvis med ind/udgangen med vandet… Vi sad en times tid og bare nød stilheden, det var så lækkert, det eneste vi kunne høre var fuglene og småkryb i skovbunden, DET er livet :)



Aftensmaden stod på Bouvais det bedste, boller i karry og en kop rødvin ;) Ikke gourmet, men spiseligt.
Vi gik lidt tidligt i seng, tror klokken var omkring 21.00, så der blev lige ringet til konerne derhjemme samt mail og Facebook blev tjekket. Egentlig burde man slå alt data fra på telefonen og så bare glemme mails, facebook mv. Men jeg driver mit eget firma og er afhængig af jeg kan kommunikerer med mine kunder, da jeg er interesseret i at opretholde en god kundeservice selvom jeg er på vandretur, derfor har jeg brug for 4G på vandreturene..:)

Søndag - en dag der udviklede sig noget anderledes end forventet
Klokken ca 06.15 bliver man vækket at et hosteanfald fra naboteltet :) SÅ vi vågen, op med sig og gang i kaffebrygningen, det blev til 3 Growers Cup inden morgenmaden..hehe… Samtidig kunne vi nyde udsigten over vandet og solens kamp for at trænge gennem skyerne.



Efterfølgende fik vi pakket vores grej sammen, teltene var heldigvis helt fri for dug mv. så det var hurtigt klaret, dejligt :) Vi drog afsted gennem skoven og ud på de små landevejet, vi gik i knap en time for vi mødte det første liv, en mand der var ude at luft hund. Skønt med disse stille morgener hvor man kan gå helt i sine egne tanker.

Vi kom forbi en campingplads, Broager Strand Camping, og blev hurtigt enige om at vi da godt lige kunne klare et rundstykke hvis de havde nogen liggende, jeg var inde og spørge, men desværre havde de solgt de sidste og skulle første til at bage flere hvis det var, det ville vi dog ikke vente 30 min på, så vi takkede for tilbuddet og drog videre på ruten…

Cirka 200 meter fra campingpladsen stak stien til højre og vi skulle gå oppe på skrænterne med udsigt ned over stranden, knap 150 meter oppe af stien var der en lille udsigtsbænk som vi lige ville sidde på 2 min og nyde udsigten (hvis man er sart, skal man ikke læse videre, før på den anden side af billedet).

Vi havde ikke siddet der mere en 10 sekunder før vi ser en mand liggende nede på stranden, i vandkanten med hovedet ned i vandet. Han var gennemblødt, meget bleg og lå HELT stille og det gik hurtigt op for os, at manden desværre var død! Min far løb tilbage til campingpladsen for at underrette dem, måske de havde hørt eller set noget, jeg greb hurtigt telefonen og fik ringet til 112, og fik forklaret dem hvad vi havde fundet, hvor vi var henne osv. Der blev straks sendt både lægebil, ambulance og politi. Jeg gik ned til vejen igen så vi kunne tage imod dem når de kom og efterfølgende skulle jeg anvise læge og ambulancefolk hvor han lå. Vi gik hen ad stranden og ca 200 meter henne lå han, helt stiv og med hænder der var at gå i opløsning. Absolut ikke noget rart syn!

Vi blev naturligvis "afhørt" af politiet da de kom og vi fik forklaret hele situationen, i mellemtiden kom "campingmutter" med kaffe og rundstykker så vi kunne få lidt "hjælp" til at komme gennem denne ret ubehagelige situation. Dog var ingen af os specielt påvirket af situationen, men det var nu rart lige at få en kop kaffe og et rundstykke ovenpå oplevelsen.

Jeg har, af respekt for afdøde ikke taget billeder af eller med ham, men her er et billede oppe fra skrænten og den røde prik var der hvor han lå.



Da politi og læger havde fået den info de havde brug for, og vi lige havde sundet os lidt (kostede lige en ekstra snus) så tog vi igen rygsækkene på nakken og vandrede afsted mod Sønderborg. Snakken gik naturligvis på situationen, men der var stadig plads til at nyde den skønne natur, og kom bl.a forbi denne flok køer der meget gerne ville kløes lidt bag ørene :)




Efter knap 16 km i benene nåede vi Sønderborg, en rigtig hyggeligt by, med masser af liv og glade mennesker, vi gik gennem byen for at finde busstationen så vi kunne komme tilbage til bilen :)



Alt i alt en rigtig god tur, fyldt med skønne natur oplevelser og hyggeligt sammenværd, jeg kan absolut kun anbefale turen til andre der skulle have lyst til at stifte bekendtskab med Gendarmstien! Næste gang tror jeg det bliver en solotur fra Padborg og hele vejen til Høruphav, vil nemlig gerne opleve hele ruten :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar